HERR SCHREBER

– en Vrangeforestilling

Livingstones Kabinet | Herr Schreber

Et stykke nyskrevet musikdramatik for 6 mænd om børneopdragelse, vanvid of falske premisser.

Baseret på to menneskers liv og skrifter:
Paul Schreber - Berømt sindssyg patient, højesteretsdommer og genstand for Sigmund Freud's klassiske studie i paranoia. Forfatter til Denkwürdigkeiten eines Nervenkranken, en detaljeret redegørelse over hans indre liv, som er blevet beskrevet som "en gal mands Ulysses".

Moritz Schreber - Far til ovenstående. En tysk pædagog og forfatter til Das Buch der Gesundheit (1839). En højt respekteret autoritet indenfor børne-opdragelse, folkesundhed og gymnastik. Mente at selvfornægtelse, stram disciplin og gymnastike øvelser var nødvendige for at frelse nationens ungdom fra "blødsødenhed". Nogle mener at han i stedet skabte en nation som var helt åben for Nazismen.

Forestillingen Herr Schreber er en polyfonisk cocktail af kabaret-teater og moderne opera med ny musik komponeret af Pete Livingstone. Schwanzen Sänger Knaben er syner og dæmoner i den rablende Paul Schrebers vanvid og fører os gennem en absurd grotesk til tider komisk rejse ind i hjertet af den menneskelige tilstands rædsler.

 

ANMELDELSER

"Herr Schreber stinker langt væk af international succes....Pete Livingstone drysser om sig med vilde psykotekster i de mest fortryllende melodier; smægtende og indsmigrende og overdådigt smukke. Mon ikke Reumert-komiteen allerede har sat Herr Schreber på listen over næste års nominerede?"
Anne Middelboe Christensen (Information)

 


"....fornøjelige og foruroligende...Det er lige før, man glemmer, at paranoia just ikke er nogen fest for patienten selv."
Søren Vinterberg (Politiken)

 


"En sort-syret cabaret-cocktail om børneopdragelse, faderbindinger og forkvaklet seksualitet, musikalsk rystet sammen af lige dele Kurt Weill, Tiger Lillies og Tom Waits."
Henrik Lyding (Jyll. Posten)

 

Optrædende: Pauli Ryberg, Pete Livingstone og Schwanzen Sänger Knaben
Koncept og idé: Livingstones Kabinet
Iscenesættelse: Nina Kareis
Komponist: Pete Livingstone
Tekster: Livingstones Kabinet – adapted from source material
Dramaturg: Luise W. Hassing
Scenografisk Konsulent: Sisse Jørgensen

Facebook_logo_livingstones_kabinet